75 cl / 13 % alkohol
Velegnet til: Fisk & Skaldyr, Salater
Land: Spanien
Region: Ribeira Sacra
Drue: Mencia
År: 2021
Lagring: ingen
En af de anderkendte vinmagere fra Det Ny Spanien, Eulogio Pomares, har begået denne flotte rødvin fra det kolde Spanien og regionen Ribeira Sacra. Her dyrkes hovedsageligt mencia druen, når man taler om de røde vine. En drue der kan minde om Pinot Noir, med fin syre og med smag og duft af lyse røde bær. Et lille venligt tanninbid, må man forvente hos de fleste vine lavet på Mencia. Det lever O Estranxeiro fint op til, men har også så meget andet at byde på. Masser af fylde og struktur, krydderier og en cremethed i sin finish. Sjældent har vi oplevet en vin, der ændrer sig så meget fra den kommer ind i munden med sin "rustikhed", syre og let bitter, hvorefter smagen udvikler sig til en bred vifte af bær, krydderier og en lang cremet afslutning.