Sommeren er endelig kommet, hvilket betyder hyggelige stunder på terrassen eller i sommerhuset.
Til disse stunder passer et køligt glas hvidvin helt perfekt, men det er ikke altid lige til at give hvidvinen den optimale serveringstemperatur, som er:
8 grader for mousserende, lette hvidvine og rosévine
12 grader for fyldige hvidvine
Har du glemt at sætte hvidvinen på køl, så gå ikke i panik.
Her giver vi dig et par gode tips til at få vinen kølet og holde den kold i længere tid.
Spand med is
En nem måde at køle flasken er ved at komme den i en spand med lige dele isterninger og koldt vand – så indholdet i flasken er dækket.
20 minutter senere er hvidvinen perfekt afkølet og klar til servering.
Har du ingen isterninger!
Bare rolig. Væd et viskestykke og læg den om vinflasken. Kom herefter vinen i fryseren i 10-15 min og Voila! Vinen er klar til at komme i glasset.
Grunden til at vi anbefaler at komme det våde klæde om vinen og ikke bare lægge vinen direkte i fryseren er, at klædet får vinen til at afkøle mere effektivt, da viskestykket holder på kulden og dermed får vinens temperatur til at falde langt hurtigere.
Skal du have vinen med ud i det blå?
Skal vinen transporteres skal man sørge for at køle vinen godt inden servering.
Når vinen pakkes ned lægges igen et koldt vådt klæde om vinen, da man dermed holder vinen afkølet i længere tid.
Med de små tips kan du sikre at din hvidvin holder sig afkølet og dejligt forfriskende.
Hvis du har fået lyst til at godt glas hvidvin, som er perfekt til at nyde på terrassen, vil jeg anbefale LOLO fra det spanske vinhus Paco & Lola.
Vinen er dejlig frisk med med tydelige citrusnoter i både duft og smag. Læs mere om vinen her
Fortsat god sommer!
Kenneth Pasgaard
PS: Forresten! Isterninger direkte i hvidvin er et klart no-go, da man mister en masse smag - hvilket jeg synes er synd.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.