Candelero Reserva - Tempranillo - D.O. Toro

Stykpris v/ 1 stk. 179,00 DKK

Stykpris v/ 6 stk. 149,00 DKK 179,00 DKK

75 cl / 13,5 % alkohol

Land: Spanien
Region: D.O Toro
Drue: 100% Tinta de Toro
Vinhus: Bodegas Fariña
År:  2008
Type: Rødvin
Velegnet til: Kødretter, lam, vildt og lagrede oste

 
Denne vin er særligt udvalgt. Vi besøgte vinhuset i sommeren 2015 og er meget begejstrede for Bodegas Fariña. Vinhuset er familieejet og blandt det ældste i Toro regionen. De råder over nogle af de ældste vinmarker i området og har vundet flere internationale top priser for deres vine. Candelero Reserva er en fantastisk vin, som vi varmt kan anbefale. Den er særligt egnet til lam, vildt eller et godt ostebord. Charme og elegance møder kraft og saft. Vinen har lagret 18 måneder på amerikanske egtræsfade, hvilket resulterer i en blød, men samtidig kompleks og elegant vin.
 
 
 
stk.

Læse mere...

Om landet

Som vinland er Spanien i en rivende udvikling. Fra at være meget traditionsbundet, eksperimenteres der i dag med nye drue og metoder, som har øget kvaliteten markant og verdens øjne er virkelig begyndt at kigge på vinene fra Spanien. Produktionsmæssigt er Spanien det tredjestørste og man har lavet vin i mere end 3000 år. Derfor finder også nogle virkelig gamle vinstokke, som giver en meget koncentreret vin.

Hoveddruen er stadig den kraftige og kødfulde Tempranillo drue. Men hvor den tidligere var ensbetydende med varme vine uden skyggen af syre, kan man i dag finde meget mere komplekse og raffinerede vine. Hvidvinene er også under kraftig udvikling hvor områderne Rueda og Rias Baixas står for de bedste og mest interessante vine.

Om regionen

Ikke langt fra grænsen til Portugal ligger vinområdet Toro. Området er domineret af tempranillodruen, som i dette område går under navnet Tinto de Toro. Området fik status som D.O. i 1987. Vinene er kraftige og rustikke i deres udtryk, og særligt i nyere tid har verden fået øjnene op for området, så mange af Spaniens bedste vine nu er herfra.

Jorden er meget sandet, hvilket også gjorde at området ikke blev ramt af vinlusen, da denne ikke kunne trives i denne type jord. Derfor er vinstokkene i området også ofte over 100 år gamle.

Klimaet byder på meget varme og tørre somre, men også kolde vintre. Dette menes også at give vinen sin intense og kraftfulde karakter.

Om vinhuset

Bodegas Fariña anses for at være en af de vigtigste vinhuse i regionen Toro. Siden starten i 1942, hvor Salvador Fariña satte de første vinstokke ved den lille by Casaseca de las Chanas, har huset været pionere inden for vinproduktionen i området og satte helt nye standarder. i 1962 overtager sønnen Mauel Fariña produktionen, efter at have gennemført ønologuddannelsen. Han indførte som de første i regionen tidligere høst af druerne, for at få en lavere alkoholprocent, så de ikke længere var på 17%, men mere rolige 13,5%. Bodegas Fariña har altid troet på tempranillo druen, eller Tinta de Toro som den kaldes i området. Da Toro området i 1987 fik status som D.O. udnæves Manuel Fariña som områdets første præsident, hvilket også viser hvor stor betydning huset har haft for området. Bodegas Fariña er i den grad knyttet til Toro.

Om druen

Denne drue er ubestridt Spanien nationaldrue. Navnet kommer fra det spanske ord temprano, som betyder ”tidlig”, hvilket hentyder til at druerne modnes tidligt. Vinene er mørke i deres udtryk, smagsnuancer er ofte krydrede med nuancer af mørke bær.

Vin til mad Lam, Okse, Ost, Svin, Vildt