Candelero Barrica - Tempranillo - D.O. Toro

Stykpris v/ 1 stk. 109,00 DKK

Stykpris v/ 6 stk. 75,00 DKK 109,00 DKK

75 cl / 13,5 % alkohol

Land: Spanien
Region: Toro
Drue: 100% Tinta de Toro (Tempranillo)
Vinhus: Bodegas Fariña
År:  2013
Type: Tør
Velegnet til: Kødretter og oste

Potent men samtidig fløjsblød rødvin med noter af brombær, hindbær og lakrids samt et strejf af vilde blomster. Det er en fint afballanceret vin med tæmmede taniner. Den er en personlig favorit og går perfekt som grillvin, til røde bøffer eller steg. Klarer sig endvidere godt i konkurrence med sine "storebrødre" Crianza´en og Reserva´en fra samme hus. Ikke nær så kompleks og kraftig som de ældre vine, men vanedannende og stærkt anbefalelsesværdig. 
 
 
 
 
 
 
 
 
Anmeldelse:

 

VinAvisen: * * * * * *
"Denne rødvin dufter af modne solbør og har en tør men samtidig læskende frugtsmag med noter af modne blå druer. Et godt glas til tilbudsprisen - som udløser den femte stjerne."  
stk.

Læs mere

Om landet

Som vinland er Spanien i en rivende udvikling. Fra at være meget traditionsbundet, eksperimenteres der i dag med nye drue og metoder, som har øget kvaliteten markant og verdens øjne er virkelig begyndt at kigge på vinene fra Spanien. Produktionsmæssigt er Spanien det tredjestørste og man har lavet vin i mere end 3000 år. Derfor finder også nogle virkelig gamle vinstokke, som giver en meget koncentreret vin.

Hoveddruen er stadig den kraftige og kødfulde Tempranillo drue. Men hvor den tidligere var ensbetydende med varme vine uden skyggen af syre, kan man i dag finde meget mere komplekse og raffinerede vine. Hvidvinene er også under kraftig udvikling hvor områderne Rueda og Rias Baixas står for de bedste og mest interessante vine.

Om regionen

Ikke langt fra grænsen til Portugal ligger vinområdet Toro, som fik sin status som DO i 1987. Området er domineret af tempranillodruen, som i dette område går under navnet Tinto del toro. Vinene er kraftige og rustikke i deres udtryk, og særligt i nyere tid har verden fået øjnene op for området, så mange af Spaniens bedste vine nu er herfra.

Jorden er meget sandet, hvilket også gjorde at området ikke blev ramt af vinlusen, da denne ikke kunne trives i denne type jord. Derfor er vinstokkene i området også ofte over 100 år gamle.

Klimaet byder på meget varme og tørre somre, men også kolde vintre. Dette menes også at give vinen sin intense og kraftfulde karakter.

Om huset

Bodegas Fariña anses for at være en af de vigtigste vinhuse i regionen Toro. Siden starten i 1942, hvor Salvador Fariña satte de første vinstokke ved den lille by Casaseca de las Chanas, har huset været pionere inden for vinproduktionen i området og satte helt nye standarder. i 1962 overtager sønnen Mauel Fariña produktionen, efter at have gennemført ønologuddannelsen. Han indførte som de første i regionen tidligere høst af druerne, for at få en lavere alkoholprocent, så de ikke længere var på 17%, men mere rolige 13,5%. Bodegas Fariña har altid troet på tempranillo druen, eller Tinta de Toro som den kaldes i området. Da Toro området i 1987 fik status som D.O. udnæves Manuel Fariña som områdets første præsident, hvilket også viser hvor stor betydning huset har haft for området. Bodegas Fariña er i den grad knyttet til Toro.

Om druen

Denne drue er ubestridt Spanien nationaldrue. Navnet kommer fra det spanske ord temprano, som betyder ”tidlig”, hvilket hentyder til at druerne modnes tidligt. Vinene er mørke i deres udtryk, smagsnuancer er ofte krydrede med nuancer af mørke bær.

 

Vin til mad Okse, Ost, Svin