GUIDE: Find den perfekte rosévin!

oprettet d. under Vinguide

Rosésæsonen er for alvor skudt i gang  

Sommeren er godt i gang og vi har allerede haft flere dage med høj sol og tocifrede varmegrader. Dette betyder også at rosésæsonen er kommet. Men hvordan laver man egentlig rosévin og hvilken én skal man vælge til grillmaden?

 

Til at starte med vil jeg gerne afklare en myte: Rosévin er IKKE en blanding af rødvin og hvidvin!

 

Alle rosévine er lavet på blå druer, men forskellen på rosévin og rødvin ligger i macérationen også kaldet opblødningstiden.

Alle rødvine har faktisk været rosévine på et tidspunkt i processen. Det hele afhænger af, hvor lang skindkontakt druemosten har med skallerne fra vinen. De blå druers farve trækker ud i mosten sammen med en masse smag og tannin.

Når man laver en rosévin fjernes skallerne efter 12-36 timer, alt efter hvor megen farve og smag man ønsker. Det giver en let rødme og kun en smule garvesyreindhold. Til forskel kan en dybrød Bordeaux godt ligge med skallerne i 2-3 uger.

 

Det skal dog nævnes at mousserende rosévine godt kan være lavet på grønne druer, hvor der så blandes en smule rødvin i for at give den roséfarven.

Rosévinens indtog

Som sagt i overskriften er vi kommet ind i sæsonen for at drikke rosévin. Hvor rødvin ofte kan blive lidt for tung i sommervarmen, er rosévine forfriskende og har stadig nogle af rødvinens nuancer og passer derfor bedre til grill end de fleste hvidvine.

Så på trods af rosévinens farve er den mere end bare en feminin rødvin.

 

Jeg plejer at opdele rosévin i tre kategorier:

 

Mild / Letdrikkelig:

Denne type rosévin er perfekt til at nyde på terrassen eller som en aperitif inden måltidet. Et godt eksempel på sådan en rosé Lovely Rose lavet på den lette Pinot Noir drue, fra det Chilenske vinhus Sur Andino. Den er sikleblød i munden - perfekt til at nyde afkølet på terrassen!

Læs mere her.

 

Tør / Alsidig:

Den let, tørre rosévin er stadig let at nyde, men kan også gå til de fleste lette retter såsom snacks og frokosten. Et klassisk eksempel på denne type rosévin er Ferratons Samorens – En rosévin som har opnået hele 90 point hos den anerkendte vinanmelder Robert Parker.

Læs mere her.

 

Kraftig / Intens:

Den type rosévin er mere fyldig i smagen og passer derfor perfekt til grillet lyst kød og krydrede retter. Her er Cillar De Silos Rosado helt klart min yndlingsrosé. Vinen er lavet på den krydrede Tempranillo drue som giver vinen masser af smag og samtidig med en lækker finish. 

Læs mere her.

 

God fornøjelse!

 

Kenneth Pasgaard

Vinstokken.dk

Vi har sammensat en SMAGEkasse med Rosévine

Her får du 3 flasker rosé - vores favoritter 

Pris kun 249,-

Se SMAGEkassen her

Se hele vores udvalg af rosévine her


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar